Ved forårseftersynet har jeg i nogle trugstader fundet alt for meget vinterfoder tilbage (f.eks 1 pollentavle, 4 yngeltavler, og 6 foertavler). Hvad skal man gøre med disse overskydende fodertavler? Skal de blot omsmeltes, eller er der nogen, der har en god idè?
Jeg havde også for mange fordertavler som bier ikke havde spist. Jeg valgte at smelte dem om. Det gør jeg ikke mere. Næste gang vil jeg skære fodret fri og komme det i min skraldespand. Derefter sende eller selv vaske rammerne.
Hvis ellers familien ser sund og frisk ud, og du ikke bor i et område med nævneværdige sygdomsproblem, kan du fint gemme dem til når du skal lave aflæggere.
For godt lagringsresultat er det dog vigtigt at det er fuldt (eller næsten fuldt) forseglede tavler du gemmer.
Når jeg om foråret konstaterer at der i nogen af bifamilierne er levnet hele tavler med vinterfoder og/eller pollen og tavlen er fuld og flot lukket, så tager jeg og putter hver tavle i en stor plastpose og putter den/dem i fryseren. Her ligger de så til jeg i løbet af sommeren får brug for noget mad til en bifamilie (f.eks. til aflæggere eller hvis jeg har fanget en sværm ind og vil sikre mig at de har noget mad at starte på i tilfælde af dårligt vejr). Jeg mærker tavlerne når de sættes i et stade og sørger for at den så bliver omsmeltet, såfremt bierne ikke gør brug af det ekstra fodertilbud.
Forfatter
Indlæg
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.