Jeg kan forstå du har problemer med din dampgenerator.
Nu koger vand som bekendt ved 100° ca. det afhænger lidt af trykket. Så det er nok ikke vandet du har målt de 115° på.
Hvis det er på varmelegemet så synes jeg ikke det er en høj temperatur. Varmelegemet har sikkert en kontakt der slukker ved en temperatur der er noget højere end kogepunktet. Den kommer kun i funktion når du koger beholderen tør.
Og dog! Her i Danmark lever vi på en kalkklippe der gør at vores vand indeholder meget kalk. Man skal sørge for at kalken fra vandet bliver hældt ud med passende mellemrum ellers bliver der en tyk kalksuppe tilbage i dampgeneratoren.
Hvis der er for meget kalk på varmelegemet, kan man opleve at den før omtalte kontak slukker for varmelegemet i utide. Den tænder dog igen når varmelegemet er blevet afkølet.
Problemerne løses ved afkalkning med 32 % eddikesyre i lidt vand. Fortsæt afkalkningen indtil alt er rent for kalk og hæld suppen ud inden du forsætter afsmeltningen.
Pas også på at damptilførsel og voks afløb ikke bliver stoppet af vokspropper. Der kan dannes i en pause periode. Dampen kan have meget svært ved at smelte disse propper.
Jeg bruger selv en almindelig tapetafdamper som damgenerator indtil man har lært vedligeholdelsen med afkalkning kan man godt forbruge nogle afdampere, men når man først har lært det, går det bedre.
M.V.H
Eigil Wiwe