Otte sprøjtemidler, der ikke må bruges i Danmark, sprøjtes alligevel i plantager og marker
De kontroversielle neonikotinoider er insektmidler, der skader bier og biodiversiteten, og derforblev de forbudt i EU. I Danmark får landbruget fortsat lov til at bruge dem.
Man må egentlig ikke bruge dem i danske marker og plantager, fordi de kan være farlige for mennesker og miljø, men alligevel kan danske landmænd helt lovligt sprøjte med otte pesticider.
Det skyldes, ifølge Miljøstyrelsens vurdering, at landbruget ikke kan undvære sprøjtemidlerne. Der findes angiveligt ikke nogen alternativer til sprøjtegiftene, der enten er forbudt i EU eller aldrig blevet godkendt. Derfor har Miljøstyrelsen givet lov til at bruge dem i begrænset mængde og tid. Det viser en aktindsigt, Danwatch har fået over dispensationer, som Miljøstyrelsen har givet i 2021.
Miljøstyrelsen har i alt fået 15 ansøgninger om dispensation, og de har godkendt dem alle sammen. Særligt tre af stofferne, thiamethoxam, imidacloprid og diquat, er kontroversielle. For bag den vanskelige udtale gemmer sig sprøjtemidler, som forskere vurderer er en risiko for menneskers sundhed eller fare for miljøet.
Naturfredningsforening: Langt ude
Flere studier kalder thiamethoxam og imidacloprid for akut toksisk for bier. Derfor blev stofferne i 2019 forbudt at bruge i EU. Dansk landbrug fik et år til at udfase thiamethoxam og imidacloprid. Alligevel gav Miljøstyrelsen danske landmænd lov til at sprøjte med thiamethoxam og imidacloprid igen i 2021. Thiamethoxam må sprøjtes indtil april 2022.
Seniorrådgiver i landbrugspolitik i Danmarks Naturfredningsforening, Rikke Lundsgaard mener, at dispensationerne er “langt ude”:
“Det er så langt ude, at der bliver søgt som 15 dispensationer og givet 15 dispensationer, og at der ikke er et eneste tidspunkt, hvor Miljøstyrelsen stopper op og overvejer, at der må være en grund til, at de er forbudt”, siger Rikke Lundsgaard.
Et af de andre stoffer ved navn diquat har, som Danwatch kunne fortælle i sidste uge, fået dispensation, selvom EU har forbudt stoffet, da der er risiko for, at kan skade hjernen.
Minister: Der findes ikke alternativer
Da miljøminister Lea Wermelin i 2019 forbød de bidræbende pesticider, der også kaldes neonikotinoider, var de allerede forbudt i EU. Derfor var der nærmere tale om et stop for de dispensationer, som Miljøstyrelsen gav. Brugen af pesticiderne på golfbaner og i potteplanter skulle stoppe med det samme, mens roe-avlere fik et år til at udfase brugen.
“Minister giver roe-avlere ét år mere: Så er det slut med dispensation til bidræber-pesticid”, lød det.
“Vi skal passe bedre på vores bier. Derfor er det regeringens klare ambition, at neonikotinoiderne skal udfases i Danmark”, sagde ministeren i en pressemeddelelse.
Og Lea Wermelins udmelding om et stop for dispensationer blev set som et opgør med de foregående miljøministre fra Venstre, der ikke ville blande sig i Miljøstyrelsens faglige vurderinger.
Miljøminister Lea Wermelin ønsker ikke at stille op til interview om de nye dispensationer, men skriver i en mail, at hun har tillid til Miljøstyrelsens faglige vurderinger:
”Det er helt klart, at et stof kun kan få dispensation i Danmark, hvis den helt konkrete måde, stoffet skal bruges på, vurderes som sikker. Det skal være en faglig vurdering, om der kan gives dispensation. Der er indført en skærpet praksis i forhold til om, der kan gives dispensationer, hvilket flugter med en ny EU-vejledning, så jeg forventer klart, at der ikke gives en eneste dispensation, hvor der reelt findes alternativer, eller hvor der er tvivl om, hvorvidt det er sikkert,” siger miljøminister Lea Wermelin.
Miljøministeren svarer ikke på, hvordan styrelsen kan garantere, at det er sikkert at anvende sprøjtemidlerne, når stoffer som diquat og neonikotiniderne netop er blevet forbudt i EU, fordi sikkerhed ikke kan garanteres.
Miljøstyrelsens dispensationer for brug af sprøjtemidler, der ikke er godkendt eller decideret forbudt, udfordrer forsigtighedsprincippet, mener Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin og tilknyttet Harvard University og Syddansk Universitet.
“Forsigtighedsprincippet blev vedtaget for at undgå at eksperimentere med menneskers eller miljøets sundhed. Vi besluttede også at sætte grænsen for forurening af drikkevand meget lavt for alle pesticider. Når man så bagefter giver dispensation, er det en udhuling af en klog politisk beslutning”, skriver Philippe Grandjean i en mail.
“Jeg har svært ved at se, hvorfor der skal gives den slags specifikke dispensationer til lokal anvendelse. Var det ikke bedre at lægge bedriften om, hvis ikke man kan producere juletræer eller purløg uden de giftige stoffer”? spørger Philippe Grandjean.
Alle ansøgninger godkendt
Sidste uge skrev Danwatch historien om diquat, som Miljøstyrelsen for tredje gang har givet dispensation i Danmark, selvom videnskabelige studier kæder sprøjtemidlet sammen med risiko for hjerneskader, herunder Parkinsons.
Jan Bert Gramsbergen er neurolog og har forsket i sammenhængen mellem diquat og Parkinsons i dyreforsøg. Han mener, at det er “meget bekymrende”, at Miljøstyrelsen bliver ved med at give dispensation til sprøjtemidler, der er forbudt i resten af EU.
“Thiamethoxam, imidacloprid og diquat blev forbudt på EU-plan, fordi de er skadelige for honningbier, vilde bier og insekter i vandet, og dermed skader de biodiversiteten, som det går skidt med i Danmark. Det giver ikke mening at oprette naturparker, hvis man bare kan fortsætte med at bruge de her midler”, siger Jan Bert Gramsbergen og peger på et andet stof, asulam, der er givet dispensation til, selvom studier har vist, det påvirker mennesker.
“Asulam er et hormonforstyrrende stof, der påvirker skjoldbruskkirtlen, og dermed øger risici for stofskiftesygdomme. Det var begrundelsen for, at det skulle udfases”, siger Jan Bert Gramsbergen.
– Miljøstyrelsen har lavet faglige vurderinger og begrænsninger for brug af stofferne, så de skulle være sikre. Hvad mener du om det?
“Der var en god grund til, at de her stoffer blev forbudt, og andre lande i EU har jo samme problematik, så de må have løsninger på, hvad man kan bruge i stedet. Om ikke andet, så er det konkurrenceforvridende at tillade de her dispensationer, så det giver ingen mening”, siger han.
Miljøstyrelsen har givet dispensation til at sprøjte med asulam hvert år siden 2008.
Fem gange dispensation for Thiamethoxam og imidacloprid i 2021
Thiamethoxam og imidacloprid tilhører en gruppe stoffer kaldet neonikotinoider. Begge blev forbudt at bruge inden for EU i 2019. Miljøstyrelsen har 5 gange i 2021 givet dispensation til at bejdse sukkerroer med stofferne.
Kilde: Aktindsigt i Mijløstyrelsen.
Tillid til Miljøstyrelsens vurdering
Langt mindre bekymret er Nina Cedergreen, professor i økotoksikologi ved Københavns Universitet. Hun understreger, at nogle af pesticiderne på listen har aldrig været godkendt til brug i Danmark, og derfor skal der søges om dispensation før brug.
“Pesticider bliver godkendt til en bestemt afgrøde og anvendelse. Hvis der så er nogen, der vil bruge dem til en anden afgrøde, end det er godkendt til, så må de søge om dispensation. Det er dyrt for firmaerne at søge om godkendelse, så de søger sjældent til nicheafgrøder, der kun dækker få hektarer”, forklarer Nina Cedergreen.
Dernæst er der enkelte af pesticiderne på listen, der kan være risikable for miljø i én afgrøde, men ikke er det i en anden afgrøde. Nina Cedergreen nævner imidacloprid, som roeproducenten Nordic Sugar har søgt dispensation for. Miljøstyrelsen vurderede i 2019, at imidacloprid ikke udgør en risiko for bierne, og den vurdering er Nina Cedergreen enig i:
“Hvis man bruger det i en blomstrende afgrøder som raps, kan det udgøre en risiko for de bier, der samler nektar fra raps blomsterne, men sukkerroer går ikke i blomst inden de høstes, og så vurderer man, at det er sikkert at bruge i sukkerroer. Pesticider er ikke den største risiko for bierne, men at der mangler blomster hele året”, siger hun.
– Er der efter din vurdering nogen af pesticiderne på listen, der udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet?
“Næ. De er allesammen velundersøgt, og jeg har tillid til, at Miljøstyrelsen kun giver dispensationer til en anvendelse, der ikke udgør en unødig risiko”.
Dispensationer bremser forandring
I Danmarks Naturfredningsforening har seniorpolitisk rådgiver, Rikke Lundsgaard, også haft lejlighed til at gennemse listen over Miljøstyrelsens dispensationer, og netop imidacloprid mener hun, er et stort problem.
“Man bruger det til at bejdse sukkerroefrø med, og forsvaret er rigtig nok, at roerne ikke når at blomstre, fordi de høstes, før de går i blomst. Men der er risiko for, at de her stoffer breder sig via jorden. Så selvom der er begrænsninger for, hvordan det må bruges, så er der stadig risici for insekter og bier”, siger Rikke Lundsgaard.
“Men det er blevet forbudt i hele EU og alle afgrøder, og vi bruger det så stadig i afgrøder. Det går ikke”.
– Dispensationer bliver kun givet, fordi der ikke er alternativer. Hvad skal landbruget så gøre?
“Det er rigtigt, at der ikke findes alternativer, hvis alting skal være, som det altid har været. Men dels er det ikke hele høsten det går udover, og det er ikke hvert år, at de her stoffer er lige nødvendige. Så man kan enten have et mindre areal og så have sædskifte eller høste færre roer”, siger Rikke Lundsgaard.
“Man kunne have forberedt sig, fordi det her forbud har været mange år undervejs, men det er så dejligt nemt, når dispensationerne bare bliver ved med at blive givet”.
Otte sprøjtemidler, der ikke må bruges i Danmark, sprøjtes alligevel i plantager og marker