Æglæggende arbejder, kan staden reddes?

FORUM FOR BIAVLERE Forums Åben debat Æglæggende arbejder, kan staden reddes?

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5660 Score: 0

    Hej

    Jeg har efter gentagende forsøg med tilsætning af dronninger til mine 3 stader måtte sande at jeg er i en efter min mening svær situation. Jeg har 2 stader, uden dronning og den 3 stade er også uden dronning men med det forskel, at jeg må indse at jeg nu har en æglæggende arbejder, så frit lægger æg over og under dronningegitteret. Jeg har købt dronninger at en dronningeavler (fra ringen) af to omgange, så de burde være i orden. Jeg har nu bestilt 2 nye dronninger, til de 2 af staderne, det er jo omsonst at tilsætte en dronning til stadet med en æglæggende arbejder. Denne gang prøver jeg med en anden dronningeavler (også fra ringen), som jeg tidligere har benyttet. De skulle gerne komme på tirsdag eller onsdag. Alle 3 stader har været uden dronning i mindst 4-5 uger nu. Er der nogen, som kan komme på noget, som evt kan redde den 3 stade?

    På forhånd tak for alle input, som jeg vil sætte stor pris på.

    #5677 Score: 0

    Hej

    sørg for at tilsætte dronningerne i godt vejr.

    giv gerne noget foder, så bierne har “noget at lave”…

    den store måde at gøre det på er at ryste alle bierne ud i en kasse og “skylle” dem i vand, så de er våde…. hæld bierne ud foran stadet på et lagen eller lignende og lad dem kravle ind igen  medens dronningen tilsættes (kan ses på youtube, Ejners badebier)

    Stadet med æglæggende arbejder er sværere. Der plejer jeg at tilsætte dronningen til en hurtiglavet aflægger med unge bier og nogle tavler evt et par yngeltavler. Er dronningen accepteret, sættes aflæggeren hvor familien med den æglæggende arbejde stod og bierne rystes ud et stykke fra aflæggeren. Går alt vel vil bierne flyve “hjem” og ikke tillade den æglæggende arbejderbi adgang eller at lægge æg. Fyld så evt op med tavler og giv Apifonda osv

    vh Allan

     

     

    #5678 Score: 1
    Jens Jonassen
    Deltager
    1 pt

    En sikker metode er at tilsætte en dronningcelle. Den bliver altid antaget.

    Mvh.

    Jens Jonassen

    This post has received 1 vote up.
Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.