Det er, som om bierne har et indbygget barometer, der fortæller dem, hvor når det bliver regn, og hvornår det bliver sol.
De fleste biavlere kender vist dette varsel: Hvis der flyver flere bier ud, end der kommer hjem, bliver det fint vejr de næste 20 minutter. Og modsat: Hvis der kommer flere hjem, end der flyver ud, bliver det højst sandsynligt regn indenfor 20 minutter.
Men det samme gør sig gældende over langt tid, f.eks. hvis bierne bygger celler og pudser celler om natten (det kan man høre), bliver det fint vejr den kommende dag. Omvendt: Hvis der er helt stille i bistadet om natten, bliver det regn næste dag.
Jeg tror, at bierne har et indbygget langtids- barometer, der fortæller dem om ikke alene den nærmeste fremtid, men om uger og måneder frem i tiden.
Lige som planterne har et ”hemmeligt” liv, som mennesker endnu ikke har afkodet, tror jeg, at bierne har et liv, som vi endnu ikke har lært at forstå.
Hilsen Sam
This post has received 3 votes up.