Biodiversitet.dk

[Lars Heerfordt]

Jeg har på biodiversitet.dk set nogle tråde, der tenderer mod at udnævne honningbien til den verste fjende for vilde bier.
Jeg har skrevet følgende 2 indlæg

1. indlæg
Lars Heerfordt Jeg er pensioneret biolog og hobbybiavler. Jeg føler mig pludseligt angrebet som naturfjendtlig. Umiddelbart tænker jeg, at det vigtigste for naturen i denne sammenhæng er at skabe flere biotoper for de vilde bier. Jeg tænker også, at mange af de vilde bier har helt andre fødenicher, så der i de tilfælde ikke er nogen konkurrencesituation. Desuden er der mange planter, som for deres formering har behov for et besøg af en honningbi. Honninbien er i øvrigt også et naturligt led i den danske natur.

2. indlæg
Jeg er stor tilhænger af, at vi gør så meget som muligt for den vilde natur, som vi stort set ikke har noget tilbage af. Jeg er meget imponeret over det positive arbejde, der bliver gjort blandt andet med initiativ fra Århus Universitet for at gavne den vilde natur.

Jeg synes også det er fint, at styre tætheden af honningbier i områder, hvor det vil være relevant for forskning, udbredelse af vild natur eller for at øge biodiversiteten.

Jeg synes, at det er forkert og uhensigtsmæssigt at beskrive problematikkerne omkring honningbiens konkurrence om føderessoucer og virkningen på biodiversiteten og eksistensmulighederne for de 287 andre biarter i Danmark, som ” mere enkelt end det er komplekst”, som Rasmus Ejrnæs skrev.

Jeg synes det er urigtigt og farligt at sætte honningbien for had som en fjende, der ødelægger den vilde natur og levevilkårene for de andre bier. (Dette budskab ser jeg i flere af trådene på biodiversitet.dk)

Mennesket opstod for ca 200.000 år siden, medens honningbien opstod allerede for ca. 450 millioner år siden. I alle disse år har honningbien og de andre bier eksisteret i et symbiotisk forhold med en stor del af planteverdenen.

For et splitsekund siden var der i urskoven balance mellem honningbierne og de øvrige pollenafhængige insekter. De havde dengang ikke mangel på levesteder, et kontinuert fødeudbud fra en varieret natur, ingen påvirkning af biocider, neonicotider, pyrethrider, herbicider og overgødede arealer, som bierne må slås med nu.

Honningbien, der således altid har været et led i den vilde natur, er det ikke længere, fordi vi har smittet den med en parasit, der gør, at honningbier, der har forvildet sig ud et godt sted i naturen, dør indenfor 3 år.
Takket være biavlerne kan honningbien igen optræde som en ressource i naturen, fordi biavlerne kan holde infektionen af parasitten nede.

Det er dokumenteret, at honningbien i tætte bestande i følsom natur kan udgøre en konkurrent til nogle af de vilde bier, men det er ikke vist i hvilket omfang det påvirker biodiversiteten.
I regnestykket over en lokalitet med også honningbien som ressource må man regne alle faktorer med. Således honningbiens virkning på plantesamfundet og relationen til de mange andre relaterede organismer der benytter honningbien som ressource: mus, rotter, ræve, mår, tudser, frøer, firben, fugle som svaler, spætter, musvitter og blåmejser. Også Møl, ørentvister, edderkopper, guldsmede, gedehamse, biulv, myrer, sølvkræ, voksmøl, bænkebidere, og trachémider. Også sommerfuglen dødningehoved, der trækker langt fra syd for at overvintre i et bistade. De mange bier dør jo også og trækker en masse organismer med i nedbryderkæde.
Det bliver spændende at se, hvor meget honningbien øger eller mindsker den totale biodiversitet ved forskellige tætheder

I kompleksiteten omkring biodiversitet og vild natur, er der også det moment, at størst mulig biodiversitet i et begrænset område slet ikke kan vær mål for hvor meget et sted kan karakteriseres som vild natur eller natur. Tænk for eksempel på en fin klit.

Et andet kompliceret element er, at meget, mange betragter som vild fin natur, slet ikke er det, men i virkeligheden er et kulturlandskab. Således heden.

Mit mål med dette skrift er, at honningbierne bliver indregnet som en naturlig ressource i naturen og at deres medvirken reguleres, så virkningen giver den bedst mulige natur, og at honningbien ikke lægges for had.

[Ole Sam Nielsen]

Med 30 millioner svin i Danmark er der ingen vild natur, når det regner, falder der gylle ned med regnen så alle de sarte planter der ikke tåler gødning dør, det er et meget støre problem end konkurrence mellem honningbier og vilde bier.
Om foråret når der bliver kørt gylle ud på markerne lugter alting af gylle, også blomsterne og den nektar og pollen som bierne henter hjem
Og der har levet mennesker på jorden i 7 mio. år. men de ældste bier indstøbt i rav er 100 mio. år gammel

[Forfatter]

Indlæg