CCD colony collapse disorder

FORUM FOR BIAVLERE Forums Skadedyr og sygdomme CCD colony collapse disorder

Viser 6 indlæg - 7 til 12 (af 24 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #1626 Score: 0
    Ole Sam Nielsen
    Deltager
    35 pts

    Forslag
    Der skal laves et kort over, hvor i Danmark nionikotinoder anvendes.
    Da nogle nionikotinoder har en halveringstid på 3 år, vil det i mange år være umuligt at fremstille økologisk honning der, hvor de har været anvendt.,

    Hilsen Sam

    #1639 Score: 0
    Bo Brebøl
    Deltager
    6 pts

    Jeg forstår godt Ole Sam Nielsens argumenter imod neonicotinoider. Løsningen må være at få skidtet forbudt. Det nytter ikke at håndhæve en grænseværdi på nul i honningen, så længe vi ikke har styr på forureningen. Du kan sammenligne dette problem med de økologiske frugtavleres problemer med vindbårne pesticidrester fra landbruget. Vi skal ikke sætte os selv i den situation, at vi får vores honning kasseret, uden at vi kan vælte den økonomiske byrde over på skadevolderen.

    #1647 Score: 0
    Ole Sam Nielsen
    Deltager
    35 pts

    CCD colony collapse

    For nogle år siden døde en hel del bier i Tyskland på samme tid. Man fandt ud af, at nogle Neonicotinoids bejdsemiddell var håndteret forkert. Det var ført med luften og havde dræbt en masse bier. Neonicotinoids er et meget meget koncentreret bejdsemiddel.

    I og omkring Ringsted døde der ligeledes en masse bier for nogle år siden. Også her fik Neonicotinoids skylden.

    I 2014 og -15 blev det totalt forbudt at anvende Neonicotinoids i EU. I 2016 blev der givet dispensation i Danmark til at anvende Neonicotinoids – på trods af at EU anbefalede et forbud.

    Synganta og Monsanto hedder de firmaer, der fremstiler Neonicotinoids til det danske markedet. Midlet er egentlig beregnet til bekæmpelse af jordlopper, som er meget udbredte om efteråret. Hvis  vinter rapsen sås meget tidligt, og det bliver et mildt efterår, blomstrer rapsen allerede om efteråret, og bierne når at hente en del pollen og nektar før vinter. I dette pollen vil der være en meget høj koncentration af Neonicotinoids, som bierne blander i deres vinter foder.

    Hvis bierne overlever vinteren, får de mere Neonicotinoids næste forår, når rapsen blomstrer igen. Det er vel nok derfor, Neonicotinoids bliver kaldt ”systemiske” ”smarte” pesticider.

    PS.. Ovenstående er min egen filosofi. Jeg er ikke kemiker og kan derfor ikke bringe en fagligt holdbar analyse af Neonicotinoids indhold.

    Hilsen Sam

    #1649 Score: -1
    Jens Sproegel
    Deltager
    -1 pt

    Man skal måske være påpasselig med at dømme for hurtigt, da der faktisk sidder rigtig kloge mennesker i eu og i danmark og ser på disse pesticider, ja alt kemi der bliver brugt, og der være sig i landbruget, men også alle mulige andre steder hvor de bliver brugt, og de er restriktive i deres vurderinger, og der er et nåleøje. Dog erkender jeg at de også har taget fejl igennem tiden, men de gør et stor og seriøst arbejde, og de retningslinier de kommer med, må jo være det vi går ud fra er det rigtige. dog er en vis skeptisk nok altid sund

    This post has received 1 vote down.
    #1678 Score: 0
    Ole Sam Nielsen
    Deltager
    35 pts

    https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/mysteriet-om-biers-massedød-er-opklaret

    Hvis en landmand mister 90 % malke køerne fordi naboer har sprøjtet med gift på marken, så får han en erstatning og en undskyldning.

    Men hvis en biavler mister 90 % af bierne, fordi naboer har sprøjtet med gift på marken , så sker der intet, alle myndigheder  holder lav profil, og håber på at det driver over, biavleren må klare sig selv han er alligevel ude på  ”hærens mark”

    Hilsen Sam

    #1679 Score: 0
    Bo Brebøl
    Deltager
    6 pts

    Problemet er bevisbyrden. Den, der vil kræve erstatning, skal bevise, hvem der er skadevolderen, og han skal også bevise skadens omfang. Dengang uforsigtige landmænd kunne komme til at slå bierne ihjel med bladan eller et andet akut virkende insekticid, var sagen enkel: Bierne lå døde i bunker i eller uden for staderne, man kunne analysere for giften og finde den, der umiddelbart forinden havde sprøjtet i nabolaget.

    De nye systemiske insekticider er mere problematiske. De bliver godkendt på baggrund af tests for LD50=Lethal Dosis 50%, den dosis, der med 95% sikkerhed slår 50% af forsøgsdyrene ihjel. Det er relativt enkelt at fremstille midler, som ligger pænt under denne grænse; men vi mangler en afprøvning af langtidseffekten, som ikke indgår i godkendelsesproceduren.

    Systemiske midler, som er godkendt, kan have en langtidseffekt, som er fatal for bl.a. bierne. Bierne bliver måske ikke slået ihjel, men mister orienteringsevnen, og så har vi noget, der ligner CCD=Colony Collapse Disorder: Staderne er tomme; der er ingen bier, vi kan analysere for pesticidrester, og den skadevoldende handling er sket lang tid i forvejen. Derfor kan vi ikke finde “forbryderen”.

    EU har indført en “timeout” for neonicotinoider for at få styr på disse forhold. Producenterne, som har ofret milliarder på udviklingen, presser på for at få en godkendelse. Det er dygtige folk med en meget stor pengepung. Derfor er der et stærkt behov for, at myndighederne ikke lader sig rende overende.

Viser 6 indlæg - 7 til 12 (af 24 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.