Erfaring med Beesnapp eller Dalinno

FORUM FOR BIAVLERE Forums Åben debat Erfaring med Beesnapp eller Dalinno

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #6095 Score: 0

    Jeg vil gerne høre om erfaringer med disse rammer. Især hvordan er de at slynge samt rengøring. Eller andre erfaringer.

    #6107 Score: 0

    Jeg har 10 stk bees nap. Og det er noget juks. Ikke fingervenlig i brug. Dvs svære at åbne. Og jeg har hverken gigt eller lign.

    #6108 Score: 1
    Lone Larsen
    Medlem
    1 pt

    Jeg kan ikke anbefale Beesnapp, men min erfaring bygger kun på et enkelt år med 10 rammer.

    Umiddelbart synes jeg, at de er nemme at arbejde med, når man lige får taget på dem, men bierne gnaver voksen af i inderkanten af siderne. Det kan muligvis skyldes, at rammerne er for brede, så bierne er nødt til at gøre plads for at kunne passere, uden at skulle oven- eller nedenom. Dermed kommer voksen til at ‘flabre’, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, når man skal slynge.

    Desuden er de åbenbart ikke nemme at gøre rene. Da jeg hentede mine rammer fra afsmeltning/vask, var Beesnapp-rammerne fyldt med ildelugtende snask, som sivede ud på de øvrige rammer, så jeg måtte skille dem ad og spule det hele. Det kan selvfølgelig undgåes, hvis man selv skiller dem ad inden indlevering.

    Det tog i øvrigt lang tid før bierne begyndte at bygge på Beesnapp-rammerne, og når de bygger på de gængse rammer først, kunne det måske tyde på, at de ikke bryder sig om plastic.

    Jeg syntes at idéen var god, men har altså lagt Beesnapp på hylden.

    This post has received 1 vote up.
    #6114 Score: 0

    Jeg har brugt Beesnapp i to af mine opstablingsstader sidste år. Dvs 10 stk. pr stade. Det er nemt at lægge nye voksplader i rammerne og man sparer en del arbejde. Honninghøsten var tilsvarende normale trærammer. Ingen problemer med slyngningen.

    I mit tappernøjestade var der plads til 11 Beesnapp rammer. Jeg er i tvivl om det er en fordel eller ulempe at brug 10 eller 11?

    Min eneste negative oplevelse har været at de er upraktiske at pakke når de skal til smeltning og modtage retur igen. De er svære at fastholde i sammenbinding. Men måske en instruktion kan hjælpe her til gavn for både mig og min smelter.

    Hilsen Niels A.

    #6115 Score: 1
    Thomas Vedtofte
    Medlem
    1 pt

    Jeg har brugt beesnap et par sæsoner, og har nu udfaset dem.
    Det positive først: når først man får taget på dem er de lette at arbejde med, og hos mig har bierne bygget livligt på dem.
    Det negative:  bierne bygger meget vildbyg mod siderne – noget de ikke gør med rammer af træ. Bærelisten er lidt blød i det, og når de bygger  vildbyg, har jeg oplevet at trække bærelisten fra tavlen. herudover er problemet efter vask irriterende.

    This post has received 1 vote up.
    #7333 Score: 0
    Peter Poulsen
    Deltager

    Jeg har brugt Dalinno-rammer 12×10 i efterhånden tre år. Jeg er tilfreds og vil nu udfase trærammerne.

    Dalinnos rammer er umådeligt lette at bruge.

    De er en anelse for smalle, så der faktisk kan klemmes 11 rammer ned i en almindelig kasse, men man får hurtigt øjemålet for at placere dem rigtigt.

    Eneste ulempe: De er lidt levende, når man bundter dem og endnu mere, når de er rene. Vokssmelteren brokker sig hver gang, men han kan da blive fri, hvis det skal være på den måde …

     

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.