FORUM FOR BIAVLERE › Forums › Skadedyr og sygdomme › Fodring i det fri – hvorfor er det forbudt?
- Dette emne har 7 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år, 6 måneder siden af
Flemming Bech Thorsen.
-
ForfatterIndlæg
-
Hej Lars
Uden at være sikker, så vil jeg gætte på at dine og mine bier er meget økonomiske når de henter vand og så gør det nemt for dem selv. Det er vel ikke utænkeligt at alle bierne i bigård deler et ‘vandsted’, men at forskellige bigårde har forskellige ‘vandsteder’. Der er ihvertfald mange potentielle steder bier kan hente vand.
Når det kommer til hente nektar, så vil bier flyve langt og hvis jeg sætter spande med foder ud, så vil bierne i flere kilometers afstand komme på besøg. Dermed vil smitte m.m. blive delt imellem forskellige bigårde.
Hvis ikke man bor i et område med særlig stor bitæthed, tror jeg faktisk godt at der kunne være en sundhedsmæssig fordel i at fodre i en tønde et lille stykke fra bigården – også rent sygdomsmæssigt.
Grunden til det er at det vil give bierne noget der ligner en naturlig trækkilde, som ikke har forbindelse med andre bistader. Røveri, som jo kan være en meget effektiv smittespreder, sker aldrig i den del af sæsonen hvor der er træk. Omvendt, så skal der bare stå en enkelt svag familie i en bigård, hvor der fodres på traditionel vis, og så skal de stærke nok finde den og få hul på den. Er røveriet først startet, er det jo som mange har erfaret meget svært at standse igen, og alt inkl. sygdomskim bliver røvet ud.
Derfor vil jeg faktisk nok sætte spørgsmålstegn ved det sundhedsmæssige i den måde vi fodrer på nu, hvis man da ikke bor et sted med stor bitæthed.
Når det så er sagt, vil jeg absolut ikke advokere for at begynde på tøndefodring, da der er mange andre gode grunde til at det ikke er smart at begynde på.Jeg kan slet ikke se, hvor der skulle være en fordel i at fodre i det fri, smitte eller ej. Synes I at honningprisen kommet så højt op, at det kan betale sig, at fodre de andres bier?
-
Dette svar blev ændret 7 år, 6 måneder siden af
Palle Frejvald.
Tak for svar og kommentarer:
Henrik: Tak for gode refleksioner. Det kan i hvert fald være noget af forklaringen. Om det er videnskabeligt testet og dokumenteret, ved jeg ikke. Er der nogen der ved det?
Ivan: Interessante vinkler, som jeg også ville ønske, der var gjort mere videnskabelige forsøg og undersøgelser af. Og nej, ingen af ønsker jo at opfordre til at fodre i det fri, alene af den grund, at det er forbudt. Jeg er bare interesseret i den logiske forklaring på, hvorfor forbuddet er der, fordi jeg ikke umiddelbart synes, det er logisk og ikke har kunnet finde nogen dokumentation for, at det øger sygdomsspredning. Det virker lidt som om, det bare er en antagelse?
Palle: Ja, priserne er helt vildt gode! Og vi har jo også lyst til at hjælpe de vilde bier lidt på vej 😉 Nej, spøg til side. Jeg har bare i udlandet set fodring i det fri og tænkte, at visse tilfælde, kunne det være en enkel måde at supplere fodring på, f.eks. som drivfodring i foråret. Der synes jeg ofte, det er vanskeligt at vurdere, om de har brug for et lille ekstra skud foder, og ofte tager de ikke madpakken ned o.s.v. Men bare rolig, jeg ved godt, at det er forbudt!…
Hej Ivan
Bodil spørger, om du har hentet “gode” ideer i Tyrkiet ?
Nej, det er såmænd gamle tanker 🙂
Som skrevet har jeg heller ikke nogen planer om at fodre på den måde, men ud fra forskellige iagttagelser i min egen biavl over årene, er jeg faktisk blevet mere og mere i tvivl om, om det rent faktisk er bedre, set fra et sygdomsmæssigt perspektiv, at fodre inde i kasserne som vi gør nu.
Tankerne er kommet lidt af, at hvis der står en svag familie og ‘kvækker’ i en bigård, hvor der fodres kraftigt, så skal de stærke familier nok finde den, når de er færdige med deres egen portion foder. “For de gode sager skal jo findes inde i en kasse magen til den vi selv bor i” synes logikken at være.
Hvis det er en for lille aflægger, som er blevet placeret i en produktionsbigård, er skaden begrænset til at de ødelægger aflæggeren. Er familien derimod svag pga. virus, eller andet møg, ja så får man spredt alle dårligdommene til resten af bigården, sammen med alt det bierne røver, for det er ikke kun foder der bliver flyttet på.Hvis man derimod glemmer noget som bierne synes er spændende, selv i relativ kort afstand fra bigården, bliver der ro ligeså snart det er gået op for bierne, at det der var spændende pludselig er væk, fordi man har fjernet det, eller bierne blev færdige med arbejdet før man opdagede det.
Tøndefodring ville svare til dette.Der er andre ulemper ved tøndefodring, af mere økonomisk og driftsmæssig karakter,som gør at man ikke skal begynde på det – udover at det er ulovligt!!
-
Dette svar blev ændret 7 år, 6 måneder siden af
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.