Nej, det er såmænd gamle tanker 🙂
Som skrevet har jeg heller ikke nogen planer om at fodre på den måde, men ud fra forskellige iagttagelser i min egen biavl over årene, er jeg faktisk blevet mere og mere i tvivl om, om det rent faktisk er bedre, set fra et sygdomsmæssigt perspektiv, at fodre inde i kasserne som vi gør nu.
Tankerne er kommet lidt af, at hvis der står en svag familie og ‘kvækker’ i en bigård, hvor der fodres kraftigt, så skal de stærke familier nok finde den, når de er færdige med deres egen portion foder. “For de gode sager skal jo findes inde i en kasse magen til den vi selv bor i” synes logikken at være.
Hvis det er en for lille aflægger, som er blevet placeret i en produktionsbigård, er skaden begrænset til at de ødelægger aflæggeren. Er familien derimod svag pga. virus, eller andet møg, ja så får man spredt alle dårligdommene til resten af bigården, sammen med alt det bierne røver, for det er ikke kun foder der bliver flyttet på.
Hvis man derimod glemmer noget som bierne synes er spændende, selv i relativ kort afstand fra bigården, bliver der ro ligeså snart det er gået op for bierne, at det der var spændende pludselig er væk, fordi man har fjernet det, eller bierne blev færdige med arbejdet før man opdagede det.
Tøndefodring ville svare til dette.
Der er andre ulemper ved tøndefodring, af mere økonomisk og driftsmæssig karakter,som gør at man ikke skal begynde på det – udover at det er ulovligt!!