Hybrid-dronninger

[Svend Grønlund]

Når man ser listen af dronningeavlere, der deltager i DbF’s forsøgsrapprt, er det næsten kun buckfast- dronninger. Buckfast er jo en hybrid, altså en krydsning mellem to rene racer.
I planteavlen er det velkendt, at man kan få gode egenskaber med hybrider; men man kan ikke bruge dem til videre avl. Man får helt uforudsigelige egenskaber i næste generation.
Det samme gælder vel for bidronninger?
Altså, hvis man køber buckfast-dronninger, skal man købe nye dronninger hver gang, man skal have en ny dronning?
Jeg foretrækker, at kunne nøjes med at købe nye dronninger hver anden eller hver tredje generation. Derfor køber jeg ligustica-dronninger.

Hvis jeg har ret, er det et fænomen, jeg ikke har set beskrevet i lærebøger mv.

[Leif og Jon Skov Pedersen]

Det er korrekt når du siger at Buckfast dronninger ikke er renracede, men det er mange år siden at det var en hybrid, en hybrid er resultatet af krydsning mellem to racer, I Buckfast-bier er der nærmest alle europæiske og flere afrikanske racer sammenblandede. Oprindelig blev det gjort for at gøre den engelske bi mere modstandsdygtig over for sygdomme, som var på vej til at udrydde den. Det lykkedes for brodder Adam at skabe en bi som kunne klare sig. I dag er Buckfast bien, eller blandingsbien, den mest udbredte herhjemme, men der foregår til stadighed indkrydsning af rene racer, for at styrke og stabilisere bien. Jeg mener du kan avle på samme måde med Buckfast-bien som du gør med Ligustica-bien.
I det hele taget er det vel den enkelte biavler som selv tager stilling til hvad han kan lide at arbejde med, det er ligesom med malkekøer, nogle synes bedst om røde andre vil have sortbrogede eller jersey. Der er spænding og udfordring ved dem alle.

[Forfatter]

Indlæg