FORUM FOR BIAVLERE › Forums › Praktisk biavl › Indskudsbakkens anvendelse / voksaffald
- Dette emne har 6 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 2 år, 7 måneder siden af Svend Grønlund.
-
ForfatterIndlæg
-
Jeg har en lille bigård på Sejerø- oprettet forrige år, med blandet succes men stor glæde for mig.
Jeg arbejder med opstablingsmagasiner 10*12
Jeg har kun ringe erfaring og har derfor brug for råd i to spørgsmål1. Hvor længe skal indskudsbakken blive siddende?
Varroa trykket er lavt her så spørgsmålet er egentlig om bakken gør anden gavn end opsamling af miderne?
Jeg er bekymret for, at bakken kan hæmme luftcirkulationen i stadet.2. Jeg har indkøbt en lille vokssmelter som tager cirka 6 rammer af gangen
Ved smeltningen lægger voksen sig i bunden til aftapning og der udover diverse “affald” fra cellerne.
Kan dette “affald” bruges til noget fornuftigt ?
jeg takker på forhånd for velvillige svarMVH
Frank Sax Nielsen, SejerøHej Frank
Jeg kan ikke hjælpe dig med spørgsmål nr. 1, da jeg ikke bruger indskudsbakker.
Men spørgsmål 2 har jeg følgende til. Jeg fylder alt det “skrammel” der er i bunden af min smelter, og andre meget beskidte rester jeg har hvori der er/kan være voksrester i, og fylder det i en af fruens nylonstrømper. Denne “pakke” lægger jeg på toppen af nogle rammer næste gang jeg skal smelte rammer af. Når det er smeltet ud, så kan resterne og nylonstrømpen puttes i almindeligt affald.
Håber det kan bruges til noget.
Mvh/klaus
Hej Klaus,
Tak for råd om skrammel. Jeg har også noteret mig det relativt store voksindhold og vil finde en venligtsindet medborger jeg kan franarre nylonstrømper -alternativt kan jeg nok finde noget andet tilstrækkeligt finmasket. Essensen er vel, at dette skrammel ikke kan bruges til noget fornuftigt og derfor skal bort på en fornuftig måde.
MVH
Frank
Hej Frank.
Professor er jeg ikke på dette eller på andre områder.
Jeg bruger indskudsbakker. De sidder fra efteråret, når jeg myresyrebehandler til engang i foråret, når jeg husker dem. Bierne er helt fantastiske til at styre miljøet i stadet, så det er ikke spidsfindigt med at ramme noget rettidigt tidspunkt med/uden indskudsbakker. Mine tanker er, at de bliver siddende om vinteren som hjælp til at styre luft og temperatur, og at de skal væk om sommeren for det tilfælde, at det bliver meget varmt. Bierne klarer sig året igennem uden bakke, så hellere have dem fjernet end glemme dem.
Mvh Jørgen.
Hej Jørgen,
Tak for dit svar. Jeg har lige behandlet med Oxal-dryp og isatte bakkerne ved samme lejlighed for at have lidt styr på Varroatrykket. Det har været meget lavt her og jeg kom i tvivl om, hvorvidt jeg havde styr på, hvordan miderne ser ud. Jeg var imidlertid ikke i tvivl da jeg så de første.
Jeg blev af dronning avleren (vi er i en ren-avlszone her) tilrådet at lade bakkerne sidde i 10 dage efter drypning og så fjerne dem igen efter optælling. Du har utvivlsom ret i, at bierne i høj grad kan justere fugtighed og temperatur i stadet- især hvis man kan holde kløerne væk. Jeg tror at de vil yde bedre med lille smule hjælp men det er kun tro. Derfor sætter jeg stor pris på mere erfarne biavleres mening Så tak for indlægget.
MVH
FrankAngående vokssmeltning mener jeg at det er en dårlig ide at have voksaffaldet liggende i bunden sammen med voksen. Affaldet bør være skilt fra både vokset og tavlerne.
Jeg smelter 2-3 hold rammer før jeg fjerner affaldet.
Min voksafsmelter er forsynet med en grovsi, der holder affaldet tilbage, så voksen kan løbe ud af det. Jeg varmer cirka en halv time mere end jeg bruger til at smelte tavlerne.
I sien lægger jeg nogle afstandsstykker til at holde tavlerne løftet op over affaldet. Så er tavlerne ikke fyldt med affald for neden.
Med hensyn til indskudsbakken. Jeg formoder det drejer sig om delvis tætning af trådbunden.
Generelt holder jeg på at den åbne trådbund er udmærket, når man gerne vil have at stadet skal være lidt koldere, hvad der kan være gavnligt om vinteren, og man gerne vil have at bierne skal forholde sig i ro. Men i det tidlige forår, når det stadig er køligt og man gerne vil have at bierne går i gang med at yngle, kan det være en god ide dæmpe ventilationen gennem trådbunden, evt. med en indskuds bakke.
Men jeg bor ikke på en lille ø, hvor der kan være megen vind som kan udlufte meget gennem trådnettet. Så jeg kan ikke sige hvad der er gavnligt for dig.
Med venlig hilsen
Eigil Wiwe
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.