Vi har i vores biavl især i år døjet med krystaliseret honning i vore honningtavler.
Om det er helt nye, eller brugte rene udbyggede tavler fra sidste år er ligemeget, det er galt i mange af dem.
Jeg har været omhyggelig med at der ikke kommer gamle fodertavler med op i honningmagasinet, så det er ikke dem som jeg finder i slyngerummet.
Vi bruger dronning gitter over 2 magasiner med yngel og har gennemsnitlig 2 magasiner ovenpå.
Vi bruger bi-tømmerplade under magasiner inden vi tager honning fra til slyngning. De står 2-3 dage inden vi tager honning fra staderne.
Kan det være derfor det sker, fordi at honningen bliver for koldt over bi-tømmerpladen? Eller er der andet vi gør galt, for der har også været lidt krystaller i de forrige år.
Henning Vad Jensen