Omtappe honning

FORUM FOR BIAVLERE Forums Åben debat Omtappe honning

Viser 6 indlæg - 13 til 18 (af 19 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #6595 Score: 0
    Jesper Bak Villadsen
    Medlem
    1 pt

    Hej alle,

    Så kom jeg i mål med mit projekt – det fungerede upåklageligt,

    Fremgangsmåden blev som følger

    1. Honning i plastikbøtterne blev langsomt opvarmet i vandbad således jeg kunne få honningen ud af bøtterne
    2. Derefter i en plastik kande og opvarmet til 40 grader, brugte min Sousvide maskine til dette (nød lære nøgen kvinde at spinde) – se evt. billede – på den måde var jeg helt sikker på langsom opvarmning og at jeg ikke kom over de 40 grader
    3. Efter ca. 15-20 min ved 40 grader var honningen så medgørlig at jeg kunne nemt hælde den på de nye glas

    Honningen har sat sig fint – som den var i plastikbøtterne før omtapning.

    Der er selvfølgelig noget arbejde med det – men det kan sagtens lade sig gøre.

    Tak for alle input – de har været med til at jeg fik tænkt mig grundigt om og afsøgt alle muligheder før jeg sprang ud i det.

    Go dag til jer alle

    /jesper

    Attachments:
    You must be logged in to view attached files.
    #6601 Score: 0
    Kurt Hansen
    Medlem

    Hej Jesper:

    Jeg havde udsolgt af årets honning og købte 20 kg i spand der havde sat sig, satte den ved 40°C i 3 dage til den blev flydende og tappede på 450 g glas. Efter et par uger begyndte den at krystallisere med meget store krystaller med kundeflugt til følge. Mit forslag er: tag en ske og overfør honningen som den er til de små glas. Ved at stampe lidt med skeen vil honningen “smelte” sammen og se normal ud igen. Det er lidt klistret; men honningen forbliver fin.

    #6624 Score: 0
    Jesper Bak Villadsen
    Medlem
    1 pt

    Hej Kurt,

    Tak for dit input – og beklager jeg ikke er vendt tilbage før nu – men der har vist været problemer med hjemmesiden her – jeg har ihvertfald ikke kunne komme ind før nu….

    Jeg lavede 3 ekstra glas som jeg har beholdt herhjemme og som jeg går og kigger til engang imellem – vi kører nu på 4. uge og konsistensen er stadig rigtig fint – der er ingen tegn på krystallisering endnu.

    Skal nok vende tilbage såfremt det ændre sig – min plan er at jeg beholder det ene glas i lang tid (og en “original” bøtte) – for at se om det er en tidsbegrænset succes eller om det forbliver samme kvalitet som det var før jeg om tappede det. Så lærer jeg da lidt ;o)

    Go jul og godt nytår

    /jesper

    #6689 Score: 0

    Hej.

    Hvis det er en sommer eller kløverhonning skal du regne med at det forbliver flydende i lang tid.

    Du kan måske hvis det er en rapshonning, der nemmere sætter sig.

     

    #6694 Score: 0

    Hej

    Jeg har set en YouTube video hvor biavleren har honningen i stor emballage, den opbevares køligt og røres til den er klar og står så på køl til den skal tappes, når så tid er stilles den i varmeskab i et døgn ved 32 grader , derefter røres den op og tappes, honningen er ikke flydende, men blød og så lind at den kan tappes, biavleren bruger en tappemaskine, men det kunne sagtens lade sig gøre med en tappespand, eller hælde det fra et glas til et andet. Når honningen er tappet sættes den på køl igen og sælges efterfølgende. Nedenstående link er til videoen.

    #6732 Score: -1
    Eigil Wiwe
    Medlem
    -1 pt

    Hej Jesper

    Jeg smelter mest honning i glas til flydende honning. Men kun til eget brug.

    Jeg bruger en mikroovn når jeg smelter det er hurtigt og nemt.

    Til flydende honning varmer jeg med 1000W i 1 minut. Derefter rører jeg i honningen med en ske for at fordele varmen i honningen bedre.

    Så gentager jeg opvarmningen og rører igen.

    Så gentager jeg processen én gang til.

    Derefter er honningen tynd og lidt varm, men den krystalliserer ikke igen, og der er en tendes til at de sidste krystaller forsvinder i løbet af de nærmeste dage. Det ses på at honningen bliver mere klar.

    Her forleden prøvede jeg en anden sekvens idet jeg varmede et glas i mikroovnen ved 250 Watt i 4 minutter. Da jeg kom tilbage og hentede glasset var honningen flydende. Det har nu stået lidt i stuetemperatur, men ikke alle krystaller har været smeltet så nu står det og er lidt lagdelt som honning der har stået for varmt i lang tid.

     

    Jeg har et lot honning som er meget hårdt og når man skraber det op for at smøre det på brød virker det som det deler sig i små krystaller. Det påvirker smagen så det smager lidt som sukker. Det synes jeg ikke om.

    Så jeg satte et glas i mikroovnen ved 250 watt i 1 minut. Det gjorde det lidt blødere og smagen blev som for normal god honning. Jeg syntes dog stadig at det var lidt hårdt så jeg gav det 250W i 1 minut en gang til.

    Den er nu som jeg gerne vil have min honning skal være.

    Da metoden ikke giver nogen særlig temperaturstigning i honningen bliver HMF værdien ikke påvirket nævneværdigt.

    Med venlig hilsen

    Eigil Wiwe

    This post has received 1 vote down.
Viser 6 indlæg - 13 til 18 (af 19 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.