- Dette emne har 5 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år, 3 måneder siden af
.
-
Indlæg
-
Nogen der har løsningen på, hvordan man får denne honning til at blive tappeklar. Har nu rørt meget moderat – to gange dagligt og kortvarigt – i fjorten dage, og der sker ingenting. Honningen er blevet “tykkere” og har ændret noget i farve, men viser stadigvæk ingen tendens til, at være tappeklar. Forsøger ved hjælp af en kølemaskine, at holde temperaturen i slyngerummet på under atten grader, og har foreløbig podet med et enkelt glas meget fast sommerhonning, men stadig problemer. Hvad gør den gamle biavler forkert?
M.v.h. Bigården “Helbo” v/Tage Duun Petersen, Ribe.
Honningen podes og røres på den måde, at man poder 1:7. Det vil sige ca. 1 kg finkrystalliseret honning til en ½ spand flydende honning. Blandingen røres kraftig igennem.
Spanden sættes på køl på 12 grader C. 12 grader er den temperatur, hvor krystalliseringen sker hurtigst og bedst.
Normalt er honningen krystalliseret efter 1½ dag, – så den lige præcis kan løbe ud af spanden.
Hæld den halve spand krystalliseret honning i ca. 50 kg flydende honning.
Rør det hele op – ikke for lidt og ikke for meget – der må gerne være lidt striber i honningen.
Honningen tappes på glas med det samme og sættes på køl på 12 grader.
Honningen krystalliserer meget hurtigt, når overfladen på alle glassene køles ned til 12 grader. Efter ca. tre-fire dage er den fast nok til at anvende..
Ps. Det er næsten samme fremgangsmåde man anvender når man kerner smør.Jeg har også podet honningen, jeg har sat spandene udendørs om natten for at få det kølet ned og så i et par magasinkasser om dagen.
Mvh. Christian LøckeDet skal være en jævn temperatur på 12 grader, temperaturen må ikke svinge på og ned dag og nat, jeg bruger en fryser hvor jeg har sat en vvs termostat imellem ledningen og stikkontakten, og en føler nede i fryseren, men man kan også bruge et køleskab, og så skrue termostaten helt op så bliver der ca. 10 grader det er også ok.
Det er også vigtig at måle fugtigheden i rummet, med et hydrometer den skal helst under 55 for ellers suger honningen vand til sig.
Tak for svar – både til Ole Sam Nielsen og Christian Løcke. Oles metode skal nok – i det store og hele – være en brugbar løsning, men den er godt nok noget kompliceret! Må nok se i øjnene, at verden har forandret sig i forhold til for 20-25 år siden. Da havde jeg aldrig de samme problemer med sensommerhonninger. Der må – af en eller anden grund – være ændringer i udbuddet af nektargivende planter i sensommermånederne der gør, at frugtsukkerindholdet i nektaren nu er højere og mere dominerende end druesukkerindholdet. Fremover vil den bedste løsning formentlig være, at gemme sensommerhonningen til det følgende år, smelte den og blande den i den første honning man slynger i juni/juli. Ideelt ville det selvfølgelig være, at blande den med ren rapshonning, for så tror jeg helt bestemt at problemet ville være løst, men så går man måske glip af den rene hvide rapshonning, som rigtig mange forbrugere efterspørger. Alternativt kunne man gemme en god portion rapshonning, smelte den i efteråret og “pode” sensommerhonningen med den. Alt andet lige nemmere, end diverse foranstaltninger med diverse termostater!
Mvh. Bigården “Helbo”
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.