Forum-svar oprettet
-
ForfatterIndlæg
-
Når jeg læser denne tråd, oplever jeg en frustration over danske landmænds adfærd, som rækker langt ud over det oprindelige emne: Brugen af pesticider og hvad Danmarks Biavlerforening kan gøre ved det.
Dansk landbrug er blevet industrialiseret, og det påvirker også bierne. Svin og gylle har dog mindre betydning for bierne. For at forstå de afvigende tal skal man være opmærksom på, at det med den tiltagende effektivitet tager mindre end et halvt år at producere et slagtesvin. Det lave tal er et udtryk for den øjeblikkelige bestand; det høje tal angiver den årlige produktion.
Det store problem i relation til bierne er forarmningen af naturen og landbrugslandskabet med store rene afgrøder uden blomster og levende hegn hjulpet på vej af en særdeles effektiv anvendelse af pesticider. Danmarks biavlerforening gør en stor indsats på alle disse områder, ofte i samarbejde med andre organisationer. Samarbejde er værdifuldt, men sammenslutning med større naturorganisationer med en mere diffus baggrund og et uklart sigte vil hverken gavne bierne eller biavlerne. Det vidner den løbende debat om at begrænse honningbiernes adgang til naturen om.
På pesticidområdet arbejder Danmarks Biavlerforening seriøst for udfasning af de mest skadelige midler og for en bedre procedure for godkendelse, hvor man ikke alene lægger vægt på den akutte giftvirkning af det enkelte middel, men også vurderer risikoen for langtidseffekter og samspilseffekter, se Arne T. Henriksens ovenstående mere detaljerede indlæg herom.
This post has received 1 vote up.Danmarks Biavlerforening har den opfattelse, at man fortsat skal kunne holde bier over hele landet. Danmarks Biavlerforening har dog udtrykt forståelse for, at man måske i helt specielle tilfælde skal udvise en vis tilbageholdenhed, hvis der er særlige grunde til det, men hovedreglen skal være, at honningbien er en naturligt hjemmehørende art overalt i Danmark.
Danmarks Naturfredningsforening fremlagde deres forslag til 800-meter zoner i 2018. Det var en forening i splittelse med sig selv, der anbragte dette punkt nederst blandt en række i øvrigt fornuftige punkter om at beskytte biernes levesteder og føre skrappere kontrol med godkendelsen og anvendelsen af pesticider.
Hvis målet om 30% beskyttet natur + 800-meter zoner blev gennemført, ville det blive næsten lige så umuligt at placere almindelige honningbier som det i dag med forhenværende landbrugs- og miljøminister Esben Lunde Larsens umulige regler er at placere økologisk godkendte bier i Danmark. Der findes under 20 økobiavlere. Det lave tal skyldes ikke manglende interesse, men det meget stramme regelsæt. Vi må se frem til, at den nuværende minister retter op på dette og ikke køber Danmarks Naturfredningsforenings forslag om 800-meter zoner.
Danmarks Biavlerforening arbejder på et sagligt grundlag for at sikre, at honningbien fortsat kan findes overalt i Danmark. De vilde bier er så specialiserede i deres valg af redeplads og fødekilder, at konkurrence normalt ikke forekommer.
This post has received 1 vote up.Man kan eventuelt højne det kommunale vidensniveau gennem henvisning til følgende artikel:
Hvis der er yderligere problemer, kan man bede kommunens biologer specificere, hvilke truede bier, der findes i det pågældende område samt angive deres fourageringsperiode. Når det er besvaret, kan man som venlig biavler overveje at holde sine bier væk fra det angivne område i den kritiske fourageringsperiode. Jeg forventer ikke, at det vil give anledning til mange begrænsninger.
De fleste ønsker om begrænsninger er baseret på modefænomenet “rewilding” uden forskningsbaseret indhold suppleret med overfladisk læsning af en nyligt udkommen rapport af tvivlsom kvalitet fra AU (BIOS).
This post has received 1 vote up.Det kan blive nødvendigt at styrke markedsføringen af dansk honning med DBF-logo fremfor økohonning med EU-logo. (Det røde Ø er også et EU-logo, som kan sættes på honning fra hele verden.)
Vi skal fortsat arbejde for en ensartet fortolkning og implementering af EUs økoregler; men med det forslag, landbrugsministeren har lagt på bordet nu, er vi langtfra i mål. Det kunne være morsomt, hvis vi med 85% EU-midler i ryggen kunne investere et millionbeløb i en kampagne for Dansk Honning.
This post has received 1 vote up.Nu foreligger der en kommentar fra Landbrugsstyrelsen og et supplerende høringssvar fra mig, hvori jeg tillader mig at påpege, at Landbrugsstyrelsens argumenter nærmer sig det tragikomiske:
This post has received 1 vote up.Attachments:
You must be logged in to view attached files.Neonicotinoider er generelt forbudt i EU. Det er der gode grunde til. Der er dog endnu enkelte muligheder for dispensation til specielle anvendelser. Det benytter vi i Danmark for sidste gang til roefrø i år. Det er ikke længere tilladt til raps.
Danmarks Biavlerforening bakker op om strammere regler for vurdering af pesticiders farlighed, således at ikke alene den akutte giftighed, men også langtidseffekterne inddrages.
This post has received 1 vote up. -
ForfatterIndlæg