Hej,
Jeg er nystartet biavler i 2022 – og hvilken herlig hobby!
Som helt ny biavler har det været meget uoverskueligt hvad kontigent mm. går til – men når man er af den lidt ældre skole, så melder man sig naturligvis ind for at styrke fællesskabet…
Jeg har holdt nøje regnskab med udgifter osv. i forbindelse med min opstart som avler – og kan konstatere at jeg har i 2022+2023 betalt 1250,- for medlemskab (½+1 år) – altså ~70 kr. / mdr.
Jeg er ny, og har koncentreret mig om selve biavlen her det første år, så jeg havde endnu ikke (indtil jeg læste denne tråd) reflekteret over udgiften.
For hvis det er tilfældet, som mange af jer skriver, at der blot ansættes flere og flere uden at skabe værdi for foreningen – ja så skal der jo gøres noget – ellers ender foreningen jo med at kvæle sig selv.
Er der mon nogen der ved hvor man kan finde regnskab for DBF for derigennem at kunne se hvad pengene går til?
Det vil være så ærgeligt at miste mange alle de erfarne biavlere pga. dette, så at læse dette indlæg får mig i den grad til at bekymre mig for fremtiden for foreningen.
Jeg kan tilføje at jeg selv har brugt forummet i efteråret og været meget glad for de svar/feedback jeg fik herinde – det er et fint sted at kunne trække på erfaringer fra andre – og også vide hvad andre går og døjer med så man kan være forberedt på eventuelle udfordringer. Jeg er herinde forbi minimum et par gange om ugen for at se hvad der kommer af indlæg.
Håber på et godt biår for alle derude – go påske!
Mvh Jesper
This post has received 1 vote up.